Kappadokien – en unik historie fortælling

Man forventer ikke efter en lang rejse ind i Tyrkiet, det muslimske land der så flot deler øst og vest, at man skal have genopfrisket sin kristendoms historie så kraftfuldt og levende.

Den enestående natur der er opstået i dette område omkring byerne Nevsehir, Avanos, Ürgüp og Göreme findes ikke mange andre steder i verden. Kombinationen af vulkanasken(Tuf) der er et blødere materiale og lavaen der er hårdt, har gjort det muligt at skabe huler i klipperne både over og under jorden.
Ja, ligefrem hele byer!
Der er over 150 underjordiske byer i området og 10 er åbne for besøg. Den sidst opdagede ligger centralt i Nevsehir og er lige så stor som 46 fodboldbaner.

I det andet og tredje århundrede søgte de kristne tilflugt i de underjordiske byer, når romerne angreb, og de følte sig truet. De kunne nogle gange være nød til at opholde sig helt op til flere uger i deres underjordiske hjem indtil faren var drevet over. Men allerede 1600 år f. Kristus brugte Hittiterne  den øverste etage på grund af temperaturerne i området, der også i dag kan svinge fra 35 grader om sommeren ned til minus 15 grader om vinteren. Men hele udviklingen og opbygningen af byerne skete som sagt først et par tusind år senere.

Kaymakli Underground

En af de bedst bevarede og største underjordiske byer hedder Kaymakli Undergrund. Byen var i hele 8 etager og man mener, at omkring 3.000 mennesker kunne leve her, når de var under angreb af de romerske hærstyrker. I dag kan man komme ned og ved selvsyn opleve de 4 øverste etager af en hel by med stuer, køkkener, kapeller, kirker, trapper og rum, hvor der blev produceret hørfrøolie. Denne olie blev brugt som lampeolie, så man kunne se noget under jorden. Der var også specielle afdelinger til vinproduktion.

Imponerende er også den store ventilationsskakt på 90 meter. Når man hælder en sjat vand ud på 4. etage, der er ca. 30 meter under jorden, går der 8 sekunder inden man hører skvulpet. Fra den skakt fik man både frisk luft, vand. Den blev også brugt til at fjerne alt det materiale, man skrabte ud, mens man opførte byen. Man mener det tog to mand én dag at skabe 1 m3 underjordiske bolig, så byen er skabt over mange årtier.

De kristne beboere havde deres egen bolig over jorden med direkte adgang til deres bolig under jorden. Når de var kommet ned rullede de en kæmpemæssig stendør foran hullet, og det gjorde at fjenden ikke sådan lige kunne få adgang. I byen var der også mange smalle tunneler der gjorde det vanskeligt for de romerske krigere i fuld kampuniform og med store lanser at komme igennem. 

De kristne i området brugte disse underjordiske byer som tilflugtssted i cirka 200 år frem til år 313.

Göreme og områdets fantastiske historie

Kappadokien er kendt for sine karakteristiske bjergformationer, et gammelt vulkansk område. Den lille by Göreme ligger i centrum af området med sin helt specielle natur og historie. Under Romerriget stod Kappadokien imellem kristendom og de oprindelige religioner, og området blev senere et af de vigtigste for kristendommens udbredelse. Kristendommen havde trange kår i begyndelsen, men efter år 313 e.Kr., hvor Konstantin den Store var kejser, blev kristendommen tilladt, og der blev bygget både kirker og klostre i området.

Göreme Frilandsmuseum er en helt speciel oplevelse, og området er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste for Europa. I Göreme er der op imod 150 kristne kirker skåret ud af klipperne og indrettet som kirker med freskoer/kalkmalerier, som viser Jesu livshistorie fra fødsel til korsfæstelse. 

Kappadokiens historie går flere millioner år tilbage til vulkanudbruddene i Erciyes- og Hasanbjergene, der grundlagde landskabet, som vi kender i dag. Det er som at komme til en anden planet.

Området i Kappadokien har været underlagt mange forskellige herskere: Hittittere, frygier, persere, romere, seldsjukker, genovesere og osmannere. Navnet Kappadokien stammer fra det oldpersiske Katpatuka, der betyder ”landet med de smukke heste”.

Fra det 6. århundrede var der konstant kaos i Kappadokien med udbredelsen af islam, opstande i kejserriget og invasioner ude fra. Og selv seldsjukkernes overtagelse af Anatolien i 1000-tallet ændrede ikke de kristnes tro. Gudstjenester blev tilladt alle steder, og kirker og moskéer blev opført på samme sted og i samme periode – et stærkt symbol på, hvor tolerante disse to samfund var over for hinanden.

Når det er den kristne historiefortællinger, der fylder så meget i netop dette område, skyldes det nok også i høj grad, at det er strengt forbudt i den muslimske verden at tegne Muhammed. Derfor er de mange malerier, der gennem århundrede er blevet bevaret hovedsageligt kristne motiver og personer. Det samme oplever man også i Aya Sofia og Chora museet(kirken) i Istanbul. 

Man kan kun have den største respekt for, at Tyrkiet gør så meget for at bevare hele landets historie. Man kan vel næsten kalde landet et levende historisk museum med velbevarede historie og kulturminder fra stort set alle tidsaldre. Et besøg i Kappadokien er absolut mindeværdig og noget alle skulle prøve.