Tá med til Kemer og oplev Lykien

Vin og kultur

I Ans Rejser har vi valgt, at en af vore vigtige fokus destinationer skal være Kemer. På grund af den skønne by, det historiske område, og vor herlige norsk/tyrkiske samarbejdspartner Mr. Ibrahim.

I Kemer får vi en indholdsrig og spændende Vin og kultur ferie, Vandreture, mountainbiketure, danse ophold og meget andet. I denne artikel koncentrere vi os om vin og kultur ferien. Individuel eller som grupperejse.

Ferien byder på vin- og kulturoplevelser på den Anatolske højslette i Lykien og på tur til området ved kysten mellem Kemer, Kas og Antalya. Tyrkiet er så rig på kulturoplevelser, herunder også som noget nyt for mange, vin-kultur og vin- historie.

En af dagsturene går til museet i Elmali, dernæst frokost på tyrkisk i byen uden alkohol, et besøg i Elmalis smukke moske, en tur i byens autentiske handelsgader og så besøg på Lykia Wineyard.

Museet i Elmali

Første hører vi lidt om Elmali skatten ”The mother of Treasure”. En skat, der var blevet fundet med mønter fra det 5 århundrede før Kristus, var blevet solgt ulovligt til en amerikansk tv-producer og var så – via rettens vej – igen var landet i Elmali. Man kunne også opleve potter og potteskår med rigtige kranier, hvilket nogle syntes bedre om end andre. Og endelig er det muligt at opleve en rekonstruktion af de flotte kalkmalerier, der er 2.600 år gamle, og originalt findes på markerne ved Lykias vingård cirka 10 km fra museet.

Efter besøget er det tid til en lille tyrkisk frokost med Siskebab på et af de lokale spisesteder. Herlig tyrkisk frokost med frisk salat og vand og den skønneste æblekageagtige dessert. Dernæst besøges den lokale moske, som er områdets største og ældste. Utrolig smuk og med det gamle platantræ udenfor, hvorunder de lokale kunne søge ly for solens stråler og få vendt verdenssituationen. Der bliver også tid til at besøge Elmalis små handelsgader, hvor man oplever den autentiske tyrkiske butikskultur uden sælgere, der råber: billigere end Bilka. Her kan man i fred og ro se på de mange skønne kobberting, som byen også er kendt for og forundres over, hvordan disse mennesker lever uden stress og travlhed, uden den store bilstøj og uden IPhone og travle kalendere. Man kommer til en anden verden og en anden levemåde! 

Lykia Wineyard

For femten år siden kom en ung Burak Ozkan hjem efter endt uddannelse fast besluttet på at få overbevist sine forældre om, at de skulle producere vin på de smukke marker udenfor Elmali. Det tog lidt tid inden forældrene købte Buraks ide, men i dag fremstår Lykia Wineyard som en af de mest moderne og veldrevne vingårde i Tyrkiet. Mange rynker lidt på næsen af tyrkisk vin, men spørger man Burak, er Tyrkiet tværtimod et af vinens moderlande. Her på disse marker var der også for 3.000 år siden vinproduktion, og herfra vandrede stokkene ud i verden. At der så i årtier ikke blev produceret vin her, var det, der var Buraks mission. Han ville genskabe vinkulturen og skabe kvalitetsvin i Elmali på deres fem vingårde, som de nu har i det omkringliggende område. Og det gør de nu – hele en million flasker om året.

Når man besøger Burak og familiens vingård, er man ikke i tvivl om deres engagement, og hvor meget de brænder for deres vingård. Det er også nødvendigt, når man vil producere vin i Tyrkiet, hvis lovgivningen fortsat sætter begrænsninger for netop dette. Men på trods – og med stor kærlighed – lykkes det, og det lykkes godt. I deres lille cafe midt på højsæetten skal vi smage seks vine fra vingården bl.a. Arykanda, Kizibel, Patara og Myra. Alle med navne fra nærliggende byer og med smukke etiketter fra de 2.600 år gamle kalkmalerier.

Netop historiens vingesus fascinerede Burak så meget, at han satte sig for at finde nogle af de gamle stokke og arter, der tilbage i tiden fandtes her på højsletten. Og efter flere års søgen fandt en af landsbyens ældste stokken ”Acikara”, en over 200 år gammel stok, der voksede vildt på bjergsiden. Den blev testet på alle førende institutter, og ingen havde set, hørt eller registreret denne drue tidligere. Her ti år efter har Burak og familien nu fremdyrket 2000 stokke, og i 2014 kunne man for første gang smage denne historiske og liflige vin, som bl.a. har fået fin omtale i selveste New York Times.

En sunken by, kongegrave og julemanden

En af de andre dagsture er ligeså rig på historiens vingesus. Første stop påturen går til Kekova bugten. Et vidunderligt sted, som man bare vil tilbage til og opleve igen. Bussen stopper i den lille by ved havnen og vi går ombord på det lille skib, der de næste timer er vores base i de skønneste omgivelser. Ud for Kekova ligger den lyriske by Simena, der efter en række jordskælv i det 2. århundrede, sænkede byen op til seks meter. Dele af ruinerne – bl.a. den gamle havn – ligger i dag under havets overflade. Langs kysten står de gamle sarkofager og på toppen af bjerget ses en Byzantinsk middelalderborg over det lille bilfrie samfund Kaleköy, hvortil man kun kan komme med båd.

Det er så smukt, så rent og så storslået, og kameraerne bliver garanteret flittigt brugt. Absolut et højdepunkt og en af de oplevelser, man vil huske tilbage på som noget ganske særligt. Et skønt og uspoleret sted som man gerne vil opleve igen.

Kongegravene og Sct. Nicholas

Klippegravene/Kongegravene og det græsk-romerske amfiteater i Demre er absolut også et besøg værd. Her fornemmer man, hvordan årtiers kampe og forskellige kulturer har sat sit præg på Lykien. Her har fra tidernes morgen været grækere, persere og romere, der alle har sat deres præg på området. År 1260 f. kr. var det grækerne. Perserne erobrede området år 546 f. kr. og senere romerne.

Det græsk-romerske teater er ganske velholdt med mange flotte skulpturer og relieffer. Og ved kongegravene fornemmer man tydeligt, at også dengang troede man, at Gud var i himlen, og at det derfor var en fordel at blive begravet så højt oppe som muligt. Det var ikke for fattigfolk, de måtte forsat blive sted til hvile ved jorden udenfor bymurene.

Sct. Nicholas kirken i Myra/Demre

For os skandinaver stammer traditionen med juletræ og julemand fra Tyskland. Og man får en noget anden oplevelse, når man møder den græsk/russiske ortodokse julemand i Myra. Det er spændende at gå rundt i kirken og se den smukke marmor og de velbevarede kalkmalerier i kirken, der blev bygget i det 6. århundrede, men der er ikke meget, der minder om dansk jul. Men ingen tvivl om, at stedet gør et stort indtryk på grækere og russere, hvoraf mange fortsat fejrer Sct. Nicholas hvert år den 6. december og har gjort det siden år 347, hvor han døde.

Det var for øvrigt her fra byen Myra(nu Demre), at apostlen Paulus sejlede ud på sin vej til Rom. På dette tidspunkt var byen en vigtig havneby.

Følg med på www.ansrejser.dk – vi regner med at vi har et færdigt koncept klar i december, og realistisk de første ture klar i efteråret. Der vil minimum blive 4 ture med Jan Ørum Vermø som guide.