LOADING

Tryk for at søge

Danmark

Oplev Skagen og Læsø

Del

Hold ferie i Danmarks nordligste by Skagen, som til enhver tid er et besøg værd hele året rundt. Desuden kommer vi på denne tur også til Læsø og oplever husene med de unikke tage af tang.

Udover hyggen ved at opleve sammen, er denne tur så rig på skønne oplevelser. Skagen med sit unikke lys, malerierne, og de gulmalede huse. Specielt udenfor højsæsonen er det virkelig en perle i vort Danmarksferieprogram.

 

Dag 1 – Ankomst til Skagen (F, A)

Efter opsamlingen kører vi direkte til Skagen, så vi får mest muligt tid i den skønne by. Vi kører direkte til Grenen, hvor der er mulighed for at nyde den medbragte frokost sandwich.  Grenen er en af Danmarks største naturattraktioner. Et besøg på Grenens spids med Sandormen er en spændende og inspirerende tur, hvor du kan få information om kystliniens forandring og naturens mangfoldigheder. Grenen er scenen, hvor en fantastisk naturoplevelse udspilles ved en kombination imellem sandet, vandet og det imponerende lys. Er man heldig, kan man ud over hundreder af måger, også opleve de store flyvere – havørn, kongeørn og fiskeørn. Besøget i Skagen fuldendes med en tur i Sandormen til Grenens spids, hvor der også er mulighed for at stå med den ene fod i Skagerrak og den anden i Kattegat. Herefter kører vi til Foldens Hotel som danner rammen om vores ophold de næste 2 nætter.

Skagen

 

Dag 2 – Læsø (M, F, A)

Efter morgenmaden kører vi til Frederikshavn og tager færgen til Læsø. Vi ser øens saltsyderi og går heller ikke glip af øens museum, hvor vi bl.a. ser de specielle tangtage. Vi spiser vores medbragte frokost på øen og er tilbage igen i Skagen til aftensmaden.

 

 

Læsø-Skagen

Dag 3 – Skagen og hjemtur (M)

Efter morgenmaden starter vi dagen med besøg på Skagen Odde Naturcenter, hvor der vises både kunst og design foruden deres naturafdeling. I dagligtale Ørkenfortet, grundet beliggenheden midt i det enestående naturområde på Danmarks nordligste spids. De unikke arkitektoniske rammer er skabt af Jørn Utzon, som blev inspireret af naturen. Udover fortælling om naturen, smager vi på bjesk og fodrer firben og frøer! Et alsidigt besøg venter os. Vi kører retur til Skagen, hvor der bliver tid på egen hånd – til at spise frokost (ekskl.), shopping og andet. Vi starter hjemturen midt på eftermiddagen. Forventet hjemkomst først på aftenen.

Bus-Skagen

Se mere om datoer og fakta:

https://www.ansrejser.dk/rundrejse-danmark-skagen-laesoe

Tags:

Du interesserer dig måske også for