Gyvelborg – en gård der vækker minder
Del
En gård der vækker minder om en tid, fra før verden gik af lave
En helt unik stemning møder man på Gyvelborg, en sjov kombination af ro og den klassiske travlhed på en stor gård. Gyvelborg er et utroligt naturskønt økologisk landbrug drevet af Jellemien og Willem.

Hos Jellemien og Willem får du mulighed for at opleve et landbrug indefra med alt hvad det indebær. De kom til Danmark i 1992 fra Holland med drømmen om at starte et landbrug. I 1996 startede de i Gyvelborg, som de driver sammen.
Mellem Jellemien og Willem er arbejdsfordelingen klar
Jellemien står for campingpladsen og gårdbutikken, hvor hun tager imod gæsterne på gården med åbne arme.
Willem driver langbruget og der er ikke så lidt at se til. Hver dag sender de 3000 liter mælk med Thises mælkevogn, der hver aften kommer mellem kl 20 og kl 20:30, så mælken er klar til at stå i butikken morgenen efter.
På gården er det Jerseykøerne der leverer mælken til Thise, denne race er særligt eftertragtet, fordi lige netop den kvægrace laver mælk med et højere fedt- og proteinindhold. En ting er sikkert mælken smager yderst fantastisk og bliver ikke mindre god af at blive smagt på gården. Hvilket Ans Rejsers gæster også får mulighed for.
I gårdbutikken vil du opleve alverdens produkter med samme fællesnævner – nemlig lokale aktører. De elsker at sætte det lokale i spil, hvilket er tydelig i deres gårdbutik, som byder på deres helt fantastiske spegepølse med fennikel af egen produktion, fantastisk møjd fra naboen, deres egen kødproduktion, kaffe og te fra Nørre Snede Kafferisteri og honning også fra naboen, blandt meget andet.
Gårdbutikken er særligt kendt for deres 100% økologiske jersey kød, opskriften på det er ifølge Jellemien at køerne får masser af frisk luft året rundt, men vigtigst af alt får de masser af kærlige klap og kram. Det der er særligt ved kødet er dens flotte fedtmarmorering, der giver både en unik smag og ikke mindst mørhed.
Tanken om økologi driver dem…. Som Jellemien så fint siger, så bryder de sig ikke om tanken om at sprøjte og i 2023 vil alt deres foder være 100% dansk produceret.

På gården vil du også møde det unikke dyreliv, hvor marsvin, kaniner, katte, køer og parrets hund lever side om side. Hvor mange landbrug i dag er hermetisk lukkede for gæster, er Gyvelborg det stik modsatte. Mange af gæsterne på Smagen af Danmark vil helt sikkert huske tilbage til deres barndom og ungdom, når vi besøger det fantastiske par. Et ægtepar der gør en forskel, og gerne deler deres fantastiske liv med os byboer der til tider har glemt hvor mælken kommer fra. Glæd jer til et uforglemmeligt besøg.
Læs mere om Smagen af Danmark rejserne på Ans Rejser:
https://www.ansrejser.dk/smagen-af-danmark