LOADING

Tryk for at søge

Mennesker

Blichfeldt synger stadig julesange

Del

En af de kunstnere der altid optræder for fulde huse på Dolphin har vi stillet et par spørgsmål. I en tid hvor coronaen har vendt op og ned på alt for kunstnere og os alle, er det også vigtigt at fokusere på at der er lys for enden af tunnelen. Anders Blichfeldt har prøvet meget i sin lange karriere, men dog aldrig tidligere en pandemi som denne.

Hvordan har du klaret dig igennem denne periode med nedlukninger og aflysninger?
Jeg har måtte flytte og aflyse en masse koncerter, men nåede heldigvis at spille en del koncerter i efteråret. Jeg bruger en stor del af min tid på at forberede et nyt juleshow som jeg har premiere på i år. Det er lidt mærkeligt at gå og synge julesange her flere måneder efter jul, men jeg holder fast i at julen varer lige til påske!

Hvad er det første du vil gøre når der igen åbnes op til verdenen?
Noget af det første bliver at holde en stor fest og invitere alle dem jeg ikke får set fortiden. Dernæst skal jeg en tur ned til Frankrig for at se om alt er ok i min lejlighed. Måske skal jeg ved den lejlighed nyde et glas kold rose!

Er der noget godt vi som mennesker kan ta’ med fra en oplevelse som denne?
Jeg har været mere sammen med min datter Alma der stadig bor hjemme, end jeg ville have været hvis hun havde været i gymnasiet med alt hvad det indebærer af fester og sociale arrangementer. Det synes jeg har været en stor gave. Der ud over sætter nedlukningen ens liv i perspektiv, og det bliver tydeligt hvad der betyder noget og hvad der er lige meget.

Du har altid nye projekter på vej. Nu har du haft tid til at tænke. Hvad skal vi forvente fra dig i de kommende år?
Mit største nye projekt er mit ovenfor nævnte juleshow ‘Christmas Magic’ som bliver et soloshow, og så alligevel ikke, for alt kan ske, og det gør det!!

 

blichfeldt

Anders Blichfeldt spiller om alt går vel til vores weekendophold den 13. marts. Her er alt udsolgt.
Men den golfglade kunstner har også lovet at hjælpe os i gang med ”Golf by Dolphin” og vil spille efter golfen både den 27. april og den 16. oktober.

Faktaboks

Anders Blichfeldt er sanger, guitarist og TV vært

Anders Blichfeldt stak med soloshowet ‘Vejen Videre’  i 2019 en ny retning for sin karriere. Showet blev en stor succes og et nyt show, ‘Alene På Scenen’ skulle have haft premiere den 10. marts 2020, men tuneen blev flyttet pga Corona.

Anders var sanger, guitarist og hoved komponist i Big Fat Snake som spillede afskedsturne i 2018, og indtil videre er gået i hi.

Anders er vært på koncertprogrammerne Rockshow på TV2 Charlie, Kapelmester hos Hans Pilgaard, og optræder ud over sine soloshows også med Julekoncerter. Han har udgivet soloalbummerne UNO (2001), Klub čaj (2002) og Born To Be Blue (2005, sammen med Danmarks Radios Big Band) Docteur Bob (2016), et opsamlingsalbum (2018) og Nyt og for de fleste Nyt i 2020.

Anders Blichfeldt medvirkende i ‘Toppen af Poppen’ i 2019 og er også at finde i ‘Toppen af Poppen’ 2020.

 

blichfeldt

Anders voksede op i Hundested som søn af Peter og Jane Blichfeldt, sammen med sin søster Lena. Som barn spillede han spillemandsmusik på violin, og senere kontrabas, men det var guitaren, der i teenageårene vakte størst interesse. Han fik lov til at øve og udvikle sig gennem optrædender i en række grupper bl.a sammen med sin kone Marina Blichfeldt der dengang var korsanger. I 1990 var han med til at danne bandet Big Fat Snake som med over 1.500 koncerter og mere end 1.000.000 solgte albums har skrevet sig ind i dansk rockhistorie som sværvægter.

Se mere:
https://andersblichfeldt.com/

Tags:

Du interesserer dig måske også for

Næste