LOADING

Tryk for at søge

Europa

Italien & Rom

Del

Italienere er et fantastisk folkefærd. De er larmende, råbende, gestikulerende, men alligevel altid i møde kommende. Der er mange flere italienere, der hilser på en når man er ude i det offentlige end i Danmark, om de så kender én eller ej, det er ligegyldigt. Og med måden italienere ”taler” på er bare fantastisk, hvor en stor del af hvad en italiener siger er hånd tegn, så hvis man kan den basale gestikuleren behøver man ikke kunne ret meget italiensk for at kunne føre en hel samtale.

Generelt, hvis man skal beskrive Italien med et ord, kan det kun være passion. Alt hvad man kender Italien for, kan man kæde sammen med ordet passion. Kunst, historie, mad, vin, biler og fodbold. Det er ligegyldigt om det handler om den evige diskussion om hvor den og den pastaret har sin oprindelse og dermed, hvem er kan gøre krav på retten, til hele landets fanatisme om “gli Azzurri” (de blå) – det italienske landshold i fodbold.

En del af Italiens passionerede historie, som måske er lidt mindre kendt her Danmark, er skellet mellem Nord- og Syditalien, hvor den nordlige del med Milano, Torino og Firenze som centrum har været meget rigt og stadig den dag i dag er hjemsted for mange store virksomheder indenfor mode, biler mm. Samtidig er den sydlige del Italien den dag i dag forholdsvis fattig.

Religion, nærmere bestemt katolicisme, er selvfølgelig også en meget vigtig del af Italien med Paven i Rom og den gigantiske historie den romerskkatolske kirke har med Vatikanet beliggende i centrum af Rom.

Rom

Som nævnt så er Rom en by fuld at historie. En del af mit udlandsophold i Italien var jeg på en 4. dags tur til Rom. Jeg har aldrig været et mere imponerede sted i mit liv. Jeg er normalvis ikke den store fan af storbyer, men Rom er bare anderledes for mig. Det faktum at man kan gå rundt og opleve byens smukke bygninger om dagen og synes at det er storslået, men at så prøve at gøre det om aftenen / natten er et helt andet niveau. Det prøvede jeg sammen med nogle af mine studiekammerater.

Rome,-Vatican-city--

Først gik vi ud og fandt et sted at spise. Både i Rom og men også andre steder i Italien handler det om at finde de små restauranter på sidegaderne og i de mørke gyder, hvor der tit er et værtskab, der er Lady og Vagabonden værdig. Restauranterne på hovedgaden er oftest turistfælder og en italiener vil aldrig sætte sine ben der, hvis han/hun skulle ud at spise.

Restaurant-menu-in-the-Street-of-Rome

En sjovt lille ting om italiensk mad er at en del af de retter, der er mest berømt udenfor Italien, er opfundet under 2. verdenskrig til de amerikanske soldater f.eks. spaghetti bolognese og pasta carbonara. Så man kan delvis også aflede hvor italiensk en restaurant er, alt efter hvad der står på menukortet.

Efter vi havde fået aftensmad, begyndte vi vores sightseeing, uden vi havde noget tidligere kendskab til Rom, gennem gaderne og først så Peterskirken og Peterspladsen, som vi havde besøgt om dagen, da vi var på guided rundtur i Vatikanet, hvilket absolut kan anbefales om man er interesseret i religion, historie og kunst eller ej. Derefter giv vores nattevandring videre til bl.a. Trevi Fontænen, Castel di Angello og sluttede foran Den Spanske Trappe, hvor vi tog en bus tilbage til vores hotel. Selvom vi undervejs var kommet ind på små mørke sidegader, så var det stadig hyggeligt og trygt. Det vil for altid være en mindeværdig aften for mig.

italien-rom

En anden stor oplevelse var for mig at opleve katakomberne. Jeg havde ikke de store forventninger til besøget, men jeg tror sjældent at jeg er blevet så positivt overrasket. Det var utroligt spændende at få en guided tur dernede og høre om en anden del af Italiens historie.

Er du blevet inspireret til også at skulle se Rom, så kan du komme med vores dygtige rejseleder på én af vores 3 flyrejser til Rom i år med Ans Rejser. Se Linket her..

Tags:

Du interesserer dig måske også for