LOADING

Tryk for at søge

Julie Vermø

Om

Jeg hedder Julie og arbejder til dagligt som hotelchef på vores hotel i Herning, Dolphin Hotel Herning og er adm. direktør i Ans rejser. Jeg uddanner mig løbende i ledelse i oplevelsesøkonomi. Det ved oplevelsesbranchen – der er så fantastisk, er at du går på arbejde hver dag for at skabe gode oplevelser for gæster og det giver mig utrolig god energi.

 

Hvorfor er du i rejsebranchen?

Fordi jeg elsker at skabe unikke oplevelser for vores gæster.

julie-vermø-profiler
Hvad er dit bedste ferieminde?

Ferieminderne er der mange af, men en tur op i bjergene bag Tyrkiets sydkyst står helt tydeligt for mig. Det var et besøg ved en tyrkisk familie i 2018, som endnu ikke havde hverken køleskab eller tv, vi var nok en 80 år tilbage i tiden.

Derudover har byen Istanbul en helt særlig plads i mit hjertet – byen der på alle måder er mødet mellem østen og vesten.

 

Hvor går din næste tur hen?

Min næste tur går til Prag, som jeg igen forventer mig meget af. En charmerende og arkitektonisk utrolig flot by.

Ole Kragelund

Om

Ole Kragelund, født 1989 i Lemvig hvor jeg også havde min opvækst. Efter at have boet i Bulgarien, Spanien, Grækenland, Dubai, på De Dansk Vestindiske Øer, København og Aarhus har jeg slået mig ned sammen med min kone i den lille idylliske by, Laven, mellem Ry og Silkeborg. I august 2019 blev vi forældre til vores første søn, Karl Emil og siden sommeren 2016 har vores hund, den finske lapphund, Charlie også været en del af vores lille familie.
Jeg elsker at følge med i alle former for sport og er svær at komme i kontakt med når favoritfodboldholdet, Manchester United spiller i TV. Og så elsker jeg selvfølgelig at rejse og opdage nye og spændende oplevelser.

ole-kragelund-profiler
Hvorfor er du i rejsebranchen?

Som 10-årig var jeg med min familie på Kreta. Jeg blev samsk-hammerende forelsket i den svenske guide fra Larsen Rejser som vi var med. Siden den ferie vidste jeg at jeg skulle være guide. Efter jeg blev student, tog jeg på guideskole i okt/nov 2009 og har været i branchen siden.

 

Hvad er dit bedste ferieminde?

Det må jo så være de sommerfugle jeg fik i maven som 10-årig af hende den søde svenske guide på Kreta.

 

Hvor går din næste tur hen?

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at opleve Paris.

Jan Ørum Vermø

Om

Jeg arbejder på tværs af vore aktiviteter i Dolphin og Ans Rejser. Mit primære fokus er udvikling af koncept og produkter, markedsføring, musikbooking og salg. Jeg har skrevet bogen ”Alt om Alanya” og mange artikler primært om Tyrkiet.

 

Hvorfor er du i rejsebranchen?

Grunden er helt klart, at det er en branche med glade gæster, store oplevelser og højt til loftet.

jan-ørum-vermø-profiler
Hvad er dit bedste ferieminde?

Mit bedste ferieminde er fra 2006 hvor vi første gang rejste til Tyrkiet og Alanya. Det område har givet familien så mange gode minder og venner. Ja, vi føler det som vores andet hjem. Derudover står Istanbul, København og Kreta også højt på listen over skønne ferieminder.

 

Hvor går din næste tur hen?

Den går nok til Kemer. Vi har valgt området som center for vore grupperejser. Det er et fantastisk område med så mange muligheder. Skal også besøge Tyskland og se noget af alt det spændende Ole lige nu arbejder på at gøre klar. Og så skal jeg opleve Cirkusrevyen og selvfølgelig med på Kandis turen til Tyskland.